Sådan endte det.

I dag skete det. Da solen bragte glæde og lys til Aalborg, tog den min mormor med sig. 12;35 var hun væk. Efter at have ligget på intensiv i to uger, flere gange fået at vide, at nu var det nu. Hun kunne ikke mere, hun tog beslutningen, og var afklaret med det. Nu er hun sammen med morfar igen, nok også godt for hende. Hun kom aldrig rigtig videre efter ham. Solvom hun kunne irritere engang i mellem, og ville bestemme ting der for os til tider synes urimelige, var hun et fantastisk menneske. Hun ville kun folk det bedste, og var altid glad for at se en. Aldrig mere skal jeg se hende i live. Aldrig kunne kramme hende, eller snakke med hende. Det er hårdt. Hun havde et godt liv, det havde hun. Jeg ønsker hende alt held fra nu. Jeg elsker dig mormor.