Kroppsideal.

Jeg vil gerne være smuk. Sådan rigtig smuk. Ikke kun et pænt ansigt, men også en pæn krop. Jeg vil gerne kunne føle mig selvsikker i min krop, føle mig glad over min krop. Jeg vil gerne have komplimenter, at folk kigger efter en på gaden uden af væmmes. Folk kigger på mig og rynker panden. Jeg er anderledes, og jeg har ikke lyst til at passe ind. Eller har jeg?.. Jeg vil gerne skille mig ud, og ikke på sådan måde som jeg gør nu. Jeg vil skille mig ud ved ikke at være mainstream, eller have underlig farvet hår. Ikke at have en klam krop. Folk siger, at man ikke tænker på, at jeg er stor når de er sammen med mig, fordi min personlighed skinner så meget igennem. Det er nok også godt. Men når ens kæreste er mere eller mindre pigenligt berørt over at gå med mig på gaden? Og slet ikke kan gå hånd i hånd når der er andre. Han har sine grunde, gode grunde. Men hvorfor skal verden være sådan et sted? Hvorfor skal man ikke kunne være større end andre, uden at folk kigger underlig og væmmes? Hvorfor er det ikke muligt?! Hvad er der sket med verden.. Nu er man en plus size model når man er str. 38. 38!! Som str. 38 kan du ikke blive undertøjmodel fordi du er for "tyk" hvad sker der?! No wonder why so many boys and girls get eating disorders. Med det kvindesyn der er nu til dags, er det klart. Modeller skal være tynderer og tynderer, ergo verdens kvinder skal være tynderer. Flere piger tror, det er sådan, de skal se ud for at være smukke. Og hvems skyld er det liiiiiiig det der. VERDEN. Lol. Det er for meget, ALT FOR MEGET. Jeg har en smuk veninde, med en smuk krop der pludselig gik på Nupokur. Jeg fattede hat, så siger hun "Jeg er to kg overvægtig." Og jeg er like "WHAAAAT?!! Det kan man sku da ikke se man?!" Det er sygt det er. Fuck verden og verdensbillede af vægt.