Kender du det, at du sådan lige går og tror, du er begyndt at gøre noget rigtigt, og hjælpe til. Lige pludselig ud af det blå, får du så bare klasket en sviner i hovedet. Når det er noget du aldrig rigtig har været vandt til at gøre, men så er begyndt på det lige så stille. Små bider af gangen som man siger. Så er det bare virkelig frustrerende at få smidt i hovedet, at det egentligt ikke er godt nok. Ikke bare "ikke godt nok" men "slet ikke godt" altså det stadie "du kunne lige så godt lade helt vær, det ville ikke gøre nogen forskel". Damn I hate it.
// Nanna!
