tirsdag den 24. januar 2012

Det er ikke sådan det skal være. Så hvorfor er det sådan? Jeg savner det, rigtig meget. Og jeg bryder mig ikke om det der er nu. Det skal være som det var engang, sådan som det godt kan blive igen. Det skal det, ellers falder jeg ned i det gamle lumre hul. "Ta' dig dog sammen og sig noget forhelvede" Ja, jeg ved det godt. Men jeg kan fucking ikke. Fat det dog.

Der skal intet til før at negativeatten strømmer ud. Tre tøjbøjler ødelagt, ikke meget, nej, men meget for mig. Intet plejer at ske, intet plejer at gå i stykker. Intet at kende, alt er skræmmende. Lysten er der, viljestyrken men nok mest frygten for at miste holder det tilbage.

Jeg savner Klank, jeg savner at være omgivet af venner. Jeg troede jeg kunne trænge til at være alene. PÅ et punkt gør jeg det nok også, men alt går galt når jeg er alene. Jeg skal ikke tænke. Alt for meget negativt. Jeg savner Friis, jeg har brug for Friis. Jeg har brug for hans positive humør. Jeg savner positive mennesker. 4
Jeg vil ikke mindes om hvordan tingene er, derfor vil jeg ikke tænke. De skal bare...blive som de er. Ikke falde i den gamle rundgang. Føj.

Anyways. Her i...."I går" ville jeg have sagt, men det var i søndags.. Jeg kede mig og malede en regnbue på min væg. Ret så nederen er jeg. Jeg bruger dagene på at rydde op, hej det er nederen! Lol farvel!


"Aint got no place to lay your head,
Somebody came and took your bed.
Dont worry, be happy."



Ingen kommentarer:

Send en kommentar